Vaskeguide og Vaskeansvigning

Vask dit tøj og materialerne rigtigt.

Er du usikker på, hvordan din skjorte eller jakkesæt skal vaskes derhjemme? Vi giver dig en god guide til at vaske disse fem stykker tøj rigtigt. Det giver pænere tøj, og får det til at holde længere. Du skal især holde øje med, hvad for noget stof dit tøj er lavet af.

 

Vask af skjorte

Du vasker skjorten ved at kigge på vaskeanvisningerne i tøjet og materialerne, den er lavet af. Når du skal vaske dine skjorter i vaskemaskinen, er det særligt vigtigt, at du adskiller dem. Adskillelse af kulører er den bedste måde, hvis du vil fastholde skjorternes farvenuancer og levetid.

Når du har vasket dine skjorter skal du hænge dem på hver sin bøjle. Husk, at tørretumbleren gør skjorterne bløde og slider på dem. I enkelte tilfælde kan skjorterne endda også krympe i tørretumbleren.

Gode råd når du skal vaske din skjorte

  1. Vend vrangen ud på skjorten, når den skal i vaskemaskinen
  2. Sortér skjorter efter kulører, så de lyse ikke smittes af mørkere.
  3. Hvide skjorter skal vaskes alene.
  4. Lyseblå og hvide skjorter med blå striber kan vaskes sammen.
  5. Knap knapperne på skjorten, når den skal i vaskemaskinen
  6. Stryg skjorten mens den stadig er fugtig

 

Vask af jakkesæt

Du vasker dit jakkesæt ved at finde ud af, hvilket materiale det er lavet af og følger vaskeanvisninger i tøjet eller efter at have spurgt ekspedienten i råds nede i butikken. Hvis du vælger at overse disse anvisninger, skal du formentlig have sættet til et renseri efterfølgende, fordi du ikke har passet godt på det.

Efter du har brugt dit jakkesæt er det en god idé at hænge hele sættet til tørre. Det fordamper de lugte som tøjets har fået fra sved og lign.  Det gør at tøjet holder længere, fordi du ikke behøver at vaske det.

 

Blazer

Du vasker blazeren bedst, hvis du ikke renser den for ofte. Du fjerner mange naturlige fedtstoffer i stoffet, hvilket slider på stoffet. Den skal derfor helst luftes ofte, især efter du har brugt den. Hertil er bøjlen vigtig. Bøjlen skal sidde særligt godt på skuldrerne, så blazeren opretholder sin pasform.

Skulle du spilde på blazeren skal du for så vidt muligt pletvaske den med håndsæbe, vand og en børste. Skrub blazerens beskidte stykke godt ind i sæbe med en svamp og lade den suge til sig, derefter fjerner du sæben med varmt vand.

Hvis din blazer er blevet krøllet, kan du bruge en damprenser til at udligne krøllerne. Det er især effektivt, hvis din blazer har ligget i en kuffert eller længere rejse uden at have været brugt.

 

Habitbukser

Du vasker habitbukserne på samme måde som ved jakkesættet.

 

Vask af jeans

Du vasker jeans ved at bruge det rigtige vaskemiddel og undgå at vaske dem for ofte. Det gør du for at minimere tabet af farverne ved vask. Husk derudover at vende vrangen ud og lukke lynløs og andre knapper, så undgår du at de river i andre stykker af tøj i maskinen.

Gode råd til at vaske jeans:

  1. Ret dig efter vaskeanvisningen
  2. Jeans skal vaskes med omtanke
  3. Vask med vrangsiden ud
  4. Pletter skal vaskes på stedet

 

Vask af tøj med print

Du vasker tøj med print bedst, hvis du vasker dit tøj med print med vrangen udad, så holder trykket i længere tid. Derudover skåner du tøjets tryk, hvis du undgår at lade tøjet ligge sammenkrøllet, når det er tørt. Skal du stryge trykket, bør du f.eks. lægge et viskestykke mellem tryk og strygejern, og så skal det kun stryges på vrangen.

 

Materialer

Bomuld

Bomuld vasker du bedst ved at følge vaskeanvisningerne. Hvis du vasker hvid bomuld kan det kogevaskes, men ved farvet bomuld bør du følge vaskeanvisningerne. Kulørt tøj bør kun vaskes på 30-40° for at bevare den originale farve. Bomuld kan du godt tørre tørretumble men tøjet kan godt krybe en størrelse ved for høj varme.

 

Akryl

Akryl er et syntetisk materiale, som ligner uld. Det er særligt følsomt overrfor varme og mister faconen, hvis du vasker det ved for høje temperaturer. Normalt vaskes akryl ved 40°, men vi anbefaler 30°. Det er for at skåne tøjets pasform. Aldrig - tør dit tøj lavet af akryl i tørretumbleren.

 

Uld

Uld er et naturprodukt og kan med fordel hænges udenfor, så forsvinder lugte fra f.eks. sved el. lign. Trænger dit uldtøj til en vask, så brug et uld- eller håndvaskeprogram eller vask selv tøjet i hånden.  Uld tåler en skånsom centrifugering, men bør aldrig tørres i tumbler. Tøj af uld holder formen bedst, hvis du tørrer det liggende på et håndklæde.

 

Viskose

Viskose er også et naturmateriale ligesom uld og  bomuld. I våd tilstand krymper viskose en smule, men du får tøjets oprindelige form tilbage ved at dampstryge det. Normalt vasker du viskose på 60°, men hvis dir viskose-tøj er farvet, tåler kun vask ved 40°

 

Silke

Silke behandles med forsigtighed, fordi det er et særligt sart materiale. Det skal helst håndvaskes eller vaskes med et skånsomt vaskemiddel og et dertil egnet vaskeprogram. Vaskemaskinen har oftest et uldprogram, som går godt til vask af silketøj. Tørretumbling af silke er absolut forbud, du skal tørre det på et håndklæde i stedet. Silke nemmest at stryge, når det stadig er lidt fugtigt. Strygning af silketøjet foregår bedst på vrangen. Du kan i særtilfælde sendes det til et renseri, hvis du har svært ved at gøre det rent.

 

Denim

Denim er kraftigt stof, som både kan bestå af bomuld og polyester og vaskes som oftest ved 40°. Du bør  vaske og stryge jeans med vrangen ud af for at bevare farven.

 

Hold farven på denim

Læg dine jeans i blød i vand tilsat 4 spiseskefulde eddike i omkring en halv time, inden du vasker dem efter anvisningerne. Eddiken hjælper med at holde på farven i stoffet. Tag hurtigst muligt jeansene ud af vaskemaskinen, når de er færdigvaskede – så undgår du folder.

 

Vaskeanvisninger / Vaskesymboler 

VASK
Håndvask
Højst 40º
Finvask
Højst 40º
Finvask - skånsom
Højst 40º (lille vaskefyldning - ca. halvdelen)
Varmvask
Højst 60º
Varmvask - skånsom
Højst 60º (lille vaskefyldning - ca. halvdelen)
Hedvask
Højst 95º
Hedvask - skånsom
Højst 95º (lille vaskefyldning - ca. halvdelen)
Må ikke vaskes
BLEGNING
Kan klorbleges Må ikke klorbleges
Undgå Klorin og lign.
TØRRING
Tumblertørring
Højst 60º
Tumblertørring
Højst 80º
Må ikke tørretumbles    
STRYGNING
Lav temperatur
Højst 100º
Middel temperatur
Højst 150º
Høj temperatur
Højst 200º
Må ikke stryges
RENSNING
Rensning i perchlor, mineralsk terpentin og lignende Skånsom rensning i perchlor, mineralsk terpentin og lignende
Undgå behandling på møntrenserier
Rensning i mineralsk terpentin, men ikke i perchlor
Undgå behandling på møntrenserier
Skånsom rensning i mineralsk terpentin, men ikke i perchlor
Undgå behandling på møntrenserier
Må ikke renses