Wagner Stories

Stories

Udgivet: 01-01-2020

[Efterårsjakken 2020] - 7 modeller til det blæsende og våde efterårsvejr

Trænger din efterårsfrakke eller -jakke til en udskiftning? Du får her en opsummering af tendenserne for efterårets mode. Her finder du tips til den helt rigtige jakke til herre i det blæsende og våde efterårsvejr. Vi kigger især nærmere på forskellen på softshell jakken og hardshell jakken, sat op imod den traditionelle frakke. Så, her har du en guide med 7 gode eksempler på efterårsjakker til herre. Her skal du især holde øje med de funktionelle jakker i denne tid. - Lad os så komme i gang.

Foto: Wagner

Efterårsjakken skal beskytte dig mod vind og regn

Efteråret er uforudsigeligt. På samme måde skal du være klædt på.

Sådan kan man kort opsummere efteråret, men hvordan klæder man sig uforudsigeligt på?

Svaret er: Brug flere lag! Og hvis du skal være ude i lang tid, skal du helst have en vind- og vandtæt jakke på.

 

Efterårsjakken er både en funktionel jakke og en overgangsjakke

Dette beskriver efterårsjakkens funktion særligt godt. Den skal både være en overgangsjakke og den skal kunne skærme for meget forskelligt slags vejr.

De bedste efterårsjakker til mænd opfylder derfor disse kriterier:

  • Vandtæt
  • Vindtæt
  • Åndbar

Mens andre gode kvaliteter til en efterårsjakke er:

  • Vandafvisende
  • Varmherre-wagner-stories-efterårsjakke-blå

Hvordan finder du en god overgangsjakke og funktionel efterårsjakke til herre?

Der er to typer af jakker, der er særligt gode funktionelle efterårsjakker til herre:

  • Softshell jakken
  • Hardshell jakken

Den mest robuste af de to er hardshell jakken, den har en tyk ydre skal, der både skal være vindtæt og vandtæt. Den passer, til alt vejr, især godt til aktiviteter, hvor du er ude hele dagen og skal bruge en god- solid jakke.

Softshell jakken har derimod en tyndere ydre skal. Det vil i de fleste tilfælde være vindtæt, og vandafvisende. Den passer især godt til de anstrengende aktiviteter og til lidt varmere og mere foranderligt, efterårsvejr.

Fælles for disse jakker er, at de aldrig fungerer alene. De skal være den ydre skal, mens din kropstemperatur ofte reguleres af din trøje du har indenunder efterårsjakken. Hvis du ikke har særligt meget tøj på indenunder, vil temperaturen på din jakke typisk overføres direkte til kroppen, og dermed gøre din krop kold.

Du kan se de andre typer af efterårsjakker til herre i vores syv forskellige efterårsjakker længere nede.

 

 

Shop jakker

Hvad koster en god efterårsjakke til mænd?

Der er stor forskel på priserne af jakkerne, og det er ofte afhængigt af, hvad din jakke skal kunne samt hvilket materiale du vælger.

Generelt kan du vælge en lidt tyndere overgangsjakke 300 kr. til de dyre hardshell jakker på helt op til 5000 kr. dog ligger prisen i gennemsnit på omkring 1000 kr. for en god funktionel jakke.

De forskellige priser viser også, hvor stor en forskel, der er på jakkerne. Derfor har vi også valgt hele 7 forskellige efterårsjakker. De repræsenterer hver en bestemt stil, hvad end du sigter efter i en overgangsjakke, funktionel- eller decideret regnjakke.

 

Moden i 2020: Efterårsjakker til mænd skal være oversize-jakker

2020 har budt på mange revivals af gamle modetendenser fra bl.a. 90’ernes jeans, flannel-tøj samt skovmandsskjorten og 80’ernes casual-stil. Derudover, er det praktiske tøj også blevet in.

Jakkerne sammen med bukserne bliver i 2020, ifølge Euroman, bredere. Det refererer til 20’erne og 70’ernes afdæmpede stil, hvor alt var lidt løsere. Det har skabt en mode for de fleste, hvad end man er lidt større eller bredere end gennemsnittet.

I det følgende kigger vi nærmere på syv forskellige efterårsjakker og frakken.

 

#1 Efterårsjakke: Den klassiske frakke

herre-wagner-stories-efterårsjakke-mørk-blå

En stilren frakke er den enkle og moderne mode, der indrammer kroppens former uden at gå på kompromis med kvaliteten. En frakke er desuden det oplagte valg til en tidløs jakke, der kan bruges til næsten alt.

 

Under kategorien frakker findes også trenchcoaten. Denne lange frakke blev oprindeligt designet som en funktionel frakke til officererne i hæren. Frakken skulle være behagelig, praktisk, vandafvisende og slidstærk. De to store mærker og designere inden for trenchcoats er Burberry og Aquascutum, der hver designede dem til 1. verdenskrig.

 

Du kan finde frakker i alle mulige former og farver. De mest traditionelle farver for frakker er mørke farver, som passer godt til den mørke efterårstid. Blandt trenchcoats er camel/khaki normale farver. Derudover, er sand- og stenfarve og navy-blå eller sort også gode bud.

 

Fælles for både frakker og trenchcoats er, at du kan finde dem i alle slags farver – både gul, rød, grøn etc. Du skal være opmærksom på, at jo lysere farven er, desto hurtigere kan du se pletter eller andre misfarvninger i frakken.

 

#2 Efterårsjakke: Hardshell jakken

herre-wagner-stories-efterårsjakke-grøn

Hardshell jakken er kendt på sine hårde skal, der i modsætning til Softshell jakkens bløde skal, er lidt stivere. Det er pga. dens effektivitet overfor kraftigt regnvejr eller blæsevejr. Den er nemlig både vandtæt og vindtæt. Dens hårde skal giver den, der bærer den, en suveræn beskyttelse. Samtidig er den særdeles holdbar i forhold til en tyndere regnjakke.

 

Dertil kommer dens vægt, den vejer omkring 500 g., hvilket måske ikke lyder af så meget, men hvis du er udenfor i lang tid, vil du gerne have så lidt vægt på som muligt.

 

Denne jakke er et rigtig godt valg, hvis du også skal bruge jakken om vinteren til et koldere vejr, hvilket også skal med i betragtning.

Kombination:

Brug den med et par åndbare og regntætte bukser til anstrengende aktiviteter - så har du ikke brug for en paraply!

 

 

#3 Efterårsjakke: Softshell jakken

herre-wagner-stories-efterårsjakke-softshell

Softshell jakken er en let jakke, som kan bruges til meget forskelligt vejr. Den er derfor perfekt, hvis du har et aktivt udeliv, da den som tidligere omtalt, har en del fordele - både hvad angår vægt, fleksibilitet og beskyttelse.

Dens lette og åndbare skal sender fugten væk fra din krop, og gør din aktivitet til en leg. Den gør det muligt at veksle mellem tøj, hvis din kropstemperatur stiger eller falder, ved at tage den på f.eks. over en fleecetrøje. Den er altså en yderjakke, en skaljakke, som supplerer godt med andre stykker tøj.

 

Det er vigtigt at pointere, at jakken er vandafvisende, men ikke vandtæt, hvilket tit bliver misfortolket. Noget er ikke vandtæt, bare fordi det er vandafvisende. Det kommer helt an på vandsøjletrykket.

 

Vandsøjletrykket er lig med, hvor mange milliliter vand noget kan modtage pr. 1cm³ uden det bryder overfladen.

Kombinationer
Denne herrejakke til efteråret er god sammen med:

  • En sweater til at skifte til i tilfælde af temperatursvingninger
  • Et par gode mørke jeans eller khaki bukser

 

#4 Efterårsjakke: Vindjakken

herre-wgner-stories-efterårsjakke-vindjakke

Vindjakken er en let overgangsjakke, som er syet i et vindtæt stof. Den slutter så vidt muligt tæt om halsen, ærmer og talje med en gennemgående lynlås. Det er en meget typisk overgangsjakke, der helst skal kombineres med andre stykker varmt tøj, før du får fuldt udbytte af denne stilbevidste efterårsjakke. Flypionererne brugte den i begyndelsen af 1900-tallet, fordi de skulle bruge en jakke med et kortere snit, der holder luften ude, og sparer plads i flyveren.

 

Sidenhen, har både motorsporten og golfsporten i 1930’erne taget jakken til sig, men også på skipisten og hos skovhuggere er den flittigt brugt.

 

Vindjakkens materialer er meget forskellige. De klassiske materialer er 100 % bomuld, men en blanding af bomuld og polyester er også velvalgte. Vindjakken er normalt ikke isoleret, men foret. Da, den kun er foret duer den desværre heller ikke som regnjakke. Her skal du i stedet kigge efter en softshell eller hardshell jakke.

 

Kombinationer

  • Et par blå jeans, der giver et klassisk og casual look
  • En horisontal stribet pullover, der lader jakke stå i baggrunden og skaber et fokus på striberne i stedet.

 

#5 Efterårsjakke: Den quiltede jakke

herre-wagner-stories-sort-efterårsjakke-quilte-jakke

Quiltede jakker er utroligt populære, hvis du ikke vil have en lang trenchcoat, men foretrækker en kortere let jakke. Quiltning betyder, at du har to stykker stof, der er forbundet ved hjælp af mange sting. Derimellem de to lag er der ofte et tredje lag, som kan være en form for pudemateriale eller polstring. Derudover, findes der forskellige former for quiltning, men nogle af de mest almindelige er diamantformet quiltning og firkantet quiltning.

 

Quiltning har eksisteret lige siden middelalderen og blev brugt indenunder rustningen. Det var populært, fordi det både var let, isolerede godt og var vandtæt.Quiltede jakker har, i dag, de samme positive egenskaber.

 

En quiltet jakke er oprindeligt en jagtbeklædning og et stof til at holde heste varme. Den skulle beskytte jægeren mod kulde og sende fugt væk fra kroppen. Den er derfor velegnet til udendørsaktiviteter, hvor vejret er fugtigt og vådt –  men undgå at have den på i silende regnvejr.

 

De to klassiske farver inden for quiltede jakker er olivengrøn og navyblå. De har ofte store lommer, så du kan have mange ting med til dine aktiviteter. Dog, er en sort quiltet jakke, som vist på billedet, også meget populær. 

 

Kombinationer

  • Et par navy-blå bukser, et farvet halstørklæde og nogle brune sko til en olivengrøn quiltet jakke.
  • Et par khaki chinos bukser, der giver en god kontrast til en mørk quiltet jakke.
  • En skovmandsskjorte (Har du brug for inspiration til den rigtige skovmandsskjorte, se her.)

 

#6 Efterårsjakke: Den stilrene læderjakke

herre-wagner-stories-efterårsjakke-læder-jakke

Læderjakken er en klassiker og en bæredygtig jakke, der, med den rigtige pasning og pleje, kan holde i mange år. Du udtrykker en selvbevidst karakter med denne casual jakke. Det bløde og lækre læder oser simpelthen af lækkerhed og elegance.

 

Der er forskellige farver, men den klassiske læderjakke til efteråret er sort. Priserne kan i mange tilfælde ligge i den dyre ende, men dine penge giver dig i den anden ende en jakke til de næste mange år. Desuden, skal du ikke se dig blind i dens stilfuldhed – for den er både vindtæt, og kan holde til lette regnbyger.

 

Hold øje med:

  • Om lynlåsen kan lynes helt op
  • Om det er 100 % læder

 

Det er en ideel model til dig, der vil være stilet, praktisk og bære den samme jakke i mange år.

 

#7 Efterårsjakke: De tynde og tykke dunjakker

herre-wagner-stories-dun-jakke-sort

Dun er i sig selv lette og isolerer utrolig godt. Hvis der er mange dun i en jakke, vil dunjakken være isolerende og ganske let. Det passer virkelig godt, hvis du skal gå i meget koldt vejr, men knap så godt i situationer, hvor du skal være meget aktiv. Dun er nemlig ikke særlig god til at udskille fugten fra kroppen.

 

Hvis du, derfor, skal være mere aktiv, er det en god ide, at anskaffe sig en tyndere dunjakke, som du enten kan bruge under en tynd jakke eller som overgangsjakke sammen med en pullover. Det gælder altså for dig om, at kende dit aktivitetsniveau og vide, hvad du skal bruge din jakke til.

 

Kombinationer

  • En pullover, et par tynde handsker og en hue.

 

 

 

Yderligere inspiration til efterårsjakker

Savner du yderligere inspiration til din garderobe omkring efterårsjakker? Wagner har en masse eksempler på efterårsjakker, som du kan tjekke ud og blive inspireret af. Wagners eksperter er desuden altid til rådighed, når du kommer ned i butikken. De er nogle af de mest dedikerede eksperter inden for herremoden og ved, hvor moden bevæger sig hen.

 

Alt om de nyeste trends, materialer og farver indenfor efterårsjakker -  kom ned i din lokale Wagner herretøjsbutik, eller se alle de efterårsjakker vi har på vores hjemmeside. Hvis du har brug for en god varm jakke til det kolde vejr, kan du stadig gå ind at læse om, hvilken jakke du skal vælge, og hvordan 3-lags-princippet fungerer lige her.

 

 

Personlige anbefalinger til dig