Kurv

Find den perfekte poloshirt

Model i grøn Lindbergh poloshirt
Model i grøn Lindbergh poloshirt

Mangler du inspiration til at finde en poloshirt, der passer dig og giver en skarp og selvsikker stil? Denne guide beskriver, hvorfor poloshirts er så tidløse og bliver ved med at være relevante. Den fortæller også, hvordan du skal bære dem. Lad os så komme i gang.

Lacoste skaber den moderne poloshirt

Den moderne poloshirt, som vi kender den, blev skabt til tennisturneringen US Open i 1926. Tennisspilleren Rene Lacoste revolutionerede poloshirten ved at forkorte ærmerne på den oprindelig langærmede poloshirt fra Indien. Desuden fik trøjen det kendte Lacoste-logo med krokodillen på. Rene Lacoste blev nemlig selv kaldt “The Crocodile” i tenniskredse pga. hans store næse.

Han vandt (selvfølgelig) selv US Open i 1926, så det populariserede hans “streamlining” af poloshirten, og i 1933 skabte han så sit eget firma, Lacoste. Siden den turnering har poloshirts været en fast del af især sportstøj hos tennis- og golfspillere. Men den bruges i dag også på arbejdet eller på ferien som en mere afslappet udgave end skjorten. Det er en tidløs og behagelig trøje, som du må eje.

Model i grå Lindbergh poloshirt

Sådan finder du en velsiddende poloshirt

En poloshirt sidder langt fra perfekt på alle – første gang du prøver den. Vi vil gerne give dig tre vigtige detaljer til den perfekte poloshirt – a. hvordan den skal sidde, b. hvor behagelig den kan sidde og c. hvilket materialevalg, du skal kigge efter.

Poloshirts kommer i alle mulige farver, materialer og former. Men hvad skal du egentlig holde øje med, når du prøver en poloshirt?

Find den rigtige længde, vidde og ærmestørrelse på poloshirten

Længden af poloen går fra top til bund. Du kan se, at det er den rigtige længde på poloshirten, når den falder lige over midten af lynlåsen på dine bukser eller shorts. Går den længere ned end det, bliver din poloshirt for poset og hænger på kroppen. Hvis den derimod er kortere, ser det ud som om, at den er krympet i vask.

Poloshirtens vidde

Din overkrops bredde og fylde er altafgørende i forhold til vidden af poloshirten. Når du tager din poloshirt på, skal den føles behagelig. En god tommelfingerregel er at tage fat på begge sider af trøjen med fingrene, Derefter måler du, hvor meget stof du får fat på mellem fingrene, før de rører din krop. Du skal kunne holde ca. 5-7 cm stof på hver side. Hvis det er tilfældet, har du fundet en god målestok for en strømlinet poloshirt.

Den helt rigtige størrelse på ærmerne

Poloshirtens ærme skal ende omkring halvvejs mellem din skulder og albue. Det ser for stort ud, hvis ærmerne er tæt på din albue og for tætsiddende, hvis trøjen sidder helt oppe i armhulen. Ærmerne skal samtidig være tætsiddende og lægge sig rundt om armen. Med  den samme teknik som du målte vidden af poloen med, skal det være muligt at få mellem 1,5 til 3 cm af tøjets stof mellem fingrene.

Hvis én af disse tre kriterier ikke kan blive opfyldt?

Har du fundet en fed poloshirt, som er lidt for lang i vidden, men passer perfekt alle andre steder, så kan du gøre følgende to ting:

  • Få den skræddersyet
  • Køb en polo hos specialiserede brands, som netop har din størrelse af poloshirts.

Find det rigtige match til din poloshirt:

En poloshirt passer godt til alt. Chinos, jeans og shorts er især det tøj, som skaber en god og stilren kontrast. Til disse stykker tøj skal du især vælge ensfarvede poloshirts og undgå de alt for detaljerede og mønstrede.

Vælg naturlige materialer – og mærk forskellen

Find en poloshirt af bomuld eller naturlige fibre (f.eks. silke, lærred eller hør). Det naturlige look får dig til at føle dig behagelig og afslappet uden de store armbevægelser. Det opretholder derudover et stilrent og uspoleret look til dine shorts, chinos, jeans, etc.

Hængende Bison poloshirts

Do’s and dont’s for poloshirts

Hvordan tager du en poloshirt på uden, at det virker for tilfældigt eller klodset? Der er heldigvis nogle gode regler, som du kan følge, så du altid virker velovervejet og skarp med din poloshirt på.

Hav aldrig en undertrøje indenunder

En passende poloshirt sidder tæt, men ikke for stramt. Den passer dig derudover perfekt. Hvis du har en undertrøje indenunder, vil den gå ned under din poloshirt eller stikke ud oppe ved halsen. Poloshirts er ikke lavet til undertrøjer. Hav i stedet lidt mere deodorant på eller tag en ekstra trøje med.

Bær dem afslappet og ikke stramt

Den rigtige poloshirt skal passe til din krop. Den skal hverken være for bred eller for tætsiddende, men sidde så den føles behagelig. Et godt tip er at tage fat på begge sider at trøjen med det yderste af fingrene og mærke efter, hvor meget stof du får fat i mellem fingrene, før du rører kroppen. Du skal kunne holde ca. 5-7 cm stof på hver side. Det samme skal du gøre ved ærmet og biceps – her skal der ca. være 1,5–3 cm.

Størrelsen på poloshirten skal passe til din højde

Længden på poloshirten er fra top til bund. Poloshirten skal helst ende lige i midten af lynlåsen på dine bukser eller shorts. Går den længere ned over bagdelen, bliver den for poset og kommer til at hænge på din krop. Hvis den er kortere, ser det ud som om, at den er krympet i vask.

Lad vær' med at sætte kraven op

Du skal for alt i verden ikke sætte kraven op. Medmindre du beskytter din hals fra solen, vil vi stærkt fraråde dig at gøre det. Tag i stedet solcreme på. Når du sætter kraven op, har det den samme effekt, som hvis du tager solbriller på om natten.