1-2 dages levering - Wagner1-2 dages levering
Gratis retur - WagnerGratis retur
Byt i 365 dage - WagnerByt i 365 dage
Kurv

Jakkesæt til bryllup - 3 looks til dit eget bryllup og hvordan du skal klæde dig som gæst

Er du i tvivl om, hvilket jakkesæt du skal have på til dit næste bryllup. Denne guide hjælper dig med at opnå det bedste look og finde det mest relevante bryllupstøj– hvad end du er gom, gæst eller til globryllup.

Hvad tager man på til bryllup?

Det er der mange råd for. Vi har et par huskeregler, som er gode at have på plads, inden du skal beslutte dig.

  • Du køber helst et jakkesæt, som du kan bruge til andre lejligheder og som passer med andet tøj. 
  • Du skal være klar til at smide din jakke i løbet af aftenen, så du kan give den gas på dansegulvet. 
  • Spørg brudeparret hvad dresscode er.
  • Tage et klassisk jakkesæt på til bryllup - hvis du er i tvivl - et sort eller blåt jakkesæt med tilhørende slips eller butterfly er et skarpt og stilet valg. 

Vi begynder naturligt nok med 3 looks til dig som gom. Derefter giver vi nogle tips til f.eks., om du skal vælge slips eller butterfly, og afliver et par myter om gæsternes påklædning. 

Lad os komme i gang. 

Den perfekte gom OG den gode vært

Gommen skal være den bedste udgave af sig selv på bryllypsdagen. Det forpligter, men giver også gode muligher for at udtrykke sig på de vildeste og mest gentleman-agtige måder.

Tænk derfor både –  stort og vildt!

Det er dig, der er manden denne dag. Det er dig, der har styr på det. De fleste vil naturligt nok kigge efter dig. Du skal ikke være bange eller være for fin. Du lægger stilen og skaber rammerne for mændenes påklædning.

Du behøver altså ikke være den mest perfekte udgave af dig selv. Udfordringen ligger i at forstå, hvad du gerne vil vise med dit look, og hvordan din rolle er til brylluppet. Du kan f.eks. sagtens klæde dig i et jakkesæt, et morning suit, og være lidt utraditionel uden at stjæle opmærksomheden væk fra din smukke brud. Eller du foretrækker måske et klassisk udtryk med slips og vest, så du senere kan smide jakken og give den gas på dansegulvet.

Mulighederne og udtrykkene er mange, du skal finde frem til, hvordan du bliver den bedste gom og den gode vært på samme tid.

Alle disse overvejelser har vi samlet i de 3 forskellige looks, som du kan blive inspireret af.

Look 1 - Det klassiske jakkesæt med vest

Dagens højtidelighed indbyder til det klassiske jakkesæt i blåt og sort. Andre farver som gråt, brunt eller ligefrem i tern er også gode valg, hvis det klassiske sæt skal findes frem. Vær' særlig opmærksom på at dit jakkesæt er dit helt eget - du skal derfor tage nogle beslutninger inden.

  • Hvilke individuelle syede detaljer skal du have på jakkesættet såsom snit og længde?
  • Hvilke farve skal du have på? Det sorte og mørkeblå jakkesæt er ofte brugt, så måske skal du bruge andre nuancer af disse farver. 
  • Hvilke genstande skal du bruge til at vise at det er dig der skal giftes? Der kunne være en blomst (som på ovenstående billede) eller et andet farvet stykke stof i brystlommen. 

Alle disse spørgsmål gør det klart for dig og vished om, at dit sæt er fuldstændig tiltænkt dagen, fordi snittet, længden og andre af dine individuelle detaljer skiller sig ud fra alle andre jakkesæt.

Du skal føle dig tilpas i dit jakkesæt

En tommerfingerregel er, at du skal føle dig tilpas i det jakkesæt du vælger på dagen. Du skal nok have det på i mange timer, så hvis det materiale, du har valgt, klør, er for varmt eller lign., så skal du vælge et andet materiale. Ren uld, silke eller hør er gode materialer for din krop, da de både føles rare at have på og skaber en tilpas temperatur, mens du sveder i  kirken eller på rådhusgangen. Sættet kan dertil suppleres med en silkevest, butterfly, slips eller kravat.

Der er en tanke bag skjorten og jakkesættet

Disse detaljer udtrykker, at der er tanke bag dit sæt. Du vil således gerne give begivenheden den respekt og højtidelighed, som den giver anledning til – tilbage til gæsterne. Det giver også anledning for dig til at træde ud af din dagligdag og blive feststemt; bare ved at gå med noget andet, end det du plejer.

Der er forskel på dagen og aftenen, når det kommer til Morning suit til bryllup. Morning Suit bæres, efter gældende regler, frem til kl ca. 15 og efterfølges af en smoking eller et jakkesæt til middagen og festen. Morning suit er et klassisk sæt, der ikke ses særligt ofte til bryllup, fordi det kræver, at man investerer i to sæt. Hvis din plan er at anskaffe dig et Morning Suit, skal du: 

  • Tænke det ind i dit bryllups koncept
  • Have tid til at skifte i løbet af dagen
  • Have overblik eller give en anden overblikket over din bryllups garderobe
  • Holde styr på dine accessories (som stok og hat) i løbet af dagen

Farver på morning suit

Det består af en jakke i de klassiske farver, sort og gråt, med en tilhårende hale. Jakken sættes sammen med en stribet buks. Den tilhørende skjorte skal have en fransk krave eller cut-away detalje, som er mere stumpvinklet og flad krave end de klassiske spidse skjortekraver.

Vest og sorte sko til morning suit

Vesten er et godt tilbehør, så længe farven matcher resten af dine accesories. Derudover er en flot sort sko, gerne poleret med mønster, et godt valg. Skal du være rigtig høj i hatten, så er det også helt i orden, så længe den passer til jakkens farve. 

Hat og stok med morning suit

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vælger at have hat på og stok, så skal de afleveres til din forlover ved kirken. De bliver derefter liggende i kirkens våbenhus under den kirkelige ceremoni. Forloveren er ansvarlig for at huske dem efterfølgende, så gommen kan gå ud af kirken med sin stok og høje hat på.

Bonus info: Morning suitet stammer oprindeligt fra de engelske gentlemen i 1800-tallet, der red på heste om morgenen med en tilskåret front.

Look 3 - Det utraditionelle, men stilede jakkesæt


Nu skrev vi tidligere, at du skal tænke stort og vildt. Vild er den tredje stil – storladen er måske, hvad du gør den til. Når det er sagt, så skal du ikke gå på kompromis, når du vælger det utraditionelle jakkesæt. Det kan komme i alle former og afskygninger, så længe det også sidder behageligt.

Tag både slips, butterfly og kravat på

Fællesnævneren for det utraditionelle jakkesæt er, at det er for vildt og bombastisk til hverdagen, men lige tilpas til en weekend, et bryllup og en fest. Både slips, butterfly eller ligefrem kravat passer til dette jakkesæt, der af natur har en lidt anden farve end de traditionelle ensfarvede blå, grå og sorte sæt.

Hvad er kravet?

Kravet er foreløberen til slips og butterfly. Groft sagt kan man kalde det en mellemting mellem et slips og halsklud - et færdigbundet slips. Kravet bindes på halsen og bruges nærmest kun til bryllup. Det fremstår langt mere pompøst og storladent end et godt bundet slips, der er langt mere strømlinet i sammenligning med butterflyen og kravatten.

Traditionel farve, utraditionelle detaljer

Jakkesættet må dog gerne indeholde en traditionel mørkeblå jakke, som kan piftes op med en mørk stribet vest, en kontrastfyld butterfly eller slips. Dertil kan et par klassiske sorte eller brune sko dæmpe det lidt sprælske udtryk og lade dig fremstå mere formel, end resten af jakkesættet udtrykker. Det afhænger således af temperamentet, hvor mange detaljer og kontraster du vil sætte i spil.
Det utraditionelle bombastiske jakkesæt spiller i det hele taget på kontrasterne og detaljerne, som tilsammen skaber et gennemført udtryk. Tænk dette look – ikke som enkelte dele – men lad kontrasterne spille sammen til et helstøbt billede.

Accessories til Bryllup

Slips til bryllup

En yndet acessories til et bryllup er slipset. Et klassisk sort slips er et sikkert valg til et bryllip, men hvad med de utraditionelle slips? Og hvor langt skal et slips egentlig være? En ting er sikkert: det er velanset at have et slips på som mandlig gæst til et bryllup. Vi kommer længere nede ind på, om en butterfly passer til et bryllup.

Det sikre valg du kan gøre,når du skal vælge et slips til et bryllup, er ganske simpelt. Slipset skal passe til dit outfit. I de fleste tilfælde vælger gæster et mørkt jakkesæt – enten mørkeblå og -grå eller dyb sort med dertilhørende hvid skjorte. Slipset skal således passe til din jakkesæts gennemgående farve, men det skaber samtidig en god kontrast til den hvide skjorte. Det mørke jakkesæt kombineres derfor ofte med et mørkegråt eller mørkeblåt slips, men et sort slips går også an – især hvis brylluppet afholdes om eftermiddagen. Men generelt er lysere ensfarvede slips i din jakkesæts farve et godt valg.Andre utraditionelle slipsefarver eller sågar mønstre på slipset går også an, men i disse situationer skal du holde det op mod hvilken dresscode, der er til brylluppet. Spørg brudeparret eller de nærmeste for yderligere detaljer.

Slips du kan tage på til et bryllup:

- Et dyb sort slips.
- Mørkegråt eller mørkeblåt
- Lysere ensfarvede slips, der passer til farven på dit jakkesæt.

Hvor langt skal et slips være?

Et slips skal traditionelt overholde en bestemt længde. Slipsets spids skal helst gå ned til ca. 2-4 cm over bæltet eller buksekanten. Det bliver for langt, hvis det går ned under bæltet og det bliver for kort, hvis det er over 4 cm fra bæltet.

Skal du vælge butterfly til bryllup?

Står valget mellem et slips eller en butterfly til dit næste bryllup? Så kan du roligt vælge en butterfly til brylluppet. Der er nogle enkelte detaljer, som du skal være opmærksom på.

Du kan tage butterfly på, hvis:

Din alder er mellem 15-35 år. En butterfly giver et kækt og ungdommeligt udtryk, som ofte kan være at leve op til, hvis du er 50+. Det er dit eget valg.
Invitationen siger ”Black tie” eller ”White tie”. ”Tie” står i denne sammenhæng for ”bow tie”, hvilket er et andet ord for butterfly.
Du har en smoking på. En butterfly passer perfekt til en smoking.

Bælte til bryllup

Vælg et bælte til brylluppet, der passer sammen med dit jakkesæt, skjorte, slips og sorte sko. Bæltet skal være i de samme farvetoner som dit jakkesæt, da det mest ses som en accessories, der forbinder din overdel og underdel af jakkesættet med hinanden. Hvis du vælger at tage et bælte på, skal du huske at tage skjorten ned i bukserne - ellers kan man ikke se bæltet, og så bliver det overflødigt at have på.

Bryllupstøj til gæsterne - både far, forlover og globryllupsgæster

Vi kunne skrive en lang række af regler, som skal overholdes, hvis man vil være den perfekte far, forlover eller gæst til et bryllup. Nu er det bare sådan, at ethvert bryllup er forskelligt, og enhver gæst ser forskelligt på, hvad der er den rette påklædning til et bryllup.

Hvad tager man på som gæst til et bryllup?

Du kan komme i dit stiveste pus og se ud som en million som gæst, eller du kan komme i sneakers og jakkesæt, uden at det gør noget. Det gode udgangspunkt, du som gæst kan tage udgangspunkt i med påklædningen til brylluppet, er: beskedenhed. 

  • Ydmyg over for de rammer brudeparret har stillet op for dagen
  • Taknemmelig over, at de har inviteret dig til deres fest

Du skal altså tage tøj på, der i udgangspunkt er lidt mere afdæmpet. Et klassisk sort jakkesæt eller mørkeblåt jakkesæt sammen med en hvid skjorte er sikre vindere. 

Tøj til forloveren

Hvad tager forloveren på til et bryllup? Der er mange måder at gøre det på. Mange brudepar foreslår at forloveren og gommen tager den samme farve jakkesæt på. Dernæst tager gommen noget andet på, der skiller ham ud fra forloveren. Andre vælger at have et stykke ensfarvet tøj på, såsom farven på forloverens skjorte matcher gommens vest. Nogle brudepar giver økonomisk tilskud til det andre giver friere rammer til forloveren. 

Forloverens tøj skal helst vise hans specifikke relation til gommen. Det gør man ofte visuelt i de samme farver, eller andre kendetegn. På den måde forbliver de forbundet også selvom det er parret, der skal hyldes for deres nye forhold som ægtepar. 

Spørg brudeparret for dresscode

Er du som gæst i tvivl om dresscode, så spørg brudeparret eller vælg det klassiske jakkesæt: et sort eller blåt jakkesæt med tilhørende slips eller butterfly. Du går ikke galt i byen, så længe du vælger et sæt, der får dig til at falde i ét med de andre gæster. Når det er sagt, betyder det ikke, at bryllupsgæsterne skal være en stor klump af ensfarvet tøj, men realiteten er ofte den, at vi godt kan lide at ligne andre, og så vil gæsterne jo gerne ophøje brudeparret og give dem den bedste og mest perfekte dag i deres liv.