Wagner Stories

Forside / Stories

Udgivet: 13-08-2019

Find de bedste underbukser til mænd [Guide 2019]

Er du på udkig efter de bedste underbukser til at erstatte et slidt sortiment hjemme i skuffen? Eller leder du efter en gave til manden, der mangler et par gode komfortable og holdbare underbukser? Vi giver dig vores bud på, hvordan du kan finde de bedste kvalitets underbukser til en travl hverdag. Med denne guide får du til sidst fem gode bud på underbukser til mænd. Inden da har vi kigget på historien bag underbukserne, hvilke materialer der er mest komfortable, do’s and dont’s, samt hvilken pasform du skal vælge.

Foto: Wagner

Ud af de fem gode bud på underbukser skal du specielt lægge mærke til de kendte boxerbriefs i dag blevet en evergreen.

Lad os så komme i gang.

 

Kvaliteten på underbukser er meget forskellig

 

Underbukser er et uundgåeligt stykke tøj i hverdagen. Alle bruger dem. Mange får dem i gave eller køber dem, fordi de virkelig mangler dem. Mens andre køber mange på én gang og gerne de billige fra Dansk Supermarked. Men særligt ved underbukser kan kvaliteten være meget forskellig. Der er altså stor forskel på underbukser, ikke kun hvor lang tid du kan have et par, men også hvordan de ser ud efter længere tids brug. Nogle vil miste deres originale farve efter bare fem gange vaskemaskinen, mens andre holder på farven. Hvordan kan det være? Det beskriver vi længere nede i afsnittet om materialer.

 

Hvad skal du vide om underbukser til mænd?

 

Du får først historien om underbukserne - efter det besvarer vi spørgsmål som:

 

  • Hvilke underbukser findes der?

  • Hvilke materialer kan du købe underbukser i?

  • Hvilke farver skal du vælge underbukser i?

  • Hvordan finder du et par kvalitets underbukser?

  • Hvilke do’s and dont’s er der ved underbukser?

 

Historien om underbukserne

 

Historien om de moderne underbukser kan deles op i tre perioder

 

  • Fra oldtiden - 1920’erne
  • 1920’erne - 1970’erne
  • 1970’erme - i dag

Det begyndte alt sammen med lændeklædet i oldtiden. Her tog man og bandt et lændeklæde rundt om livet, indtil det dækkede det meste af underkroppen. Det gjorde huleboerne og senere egypterne og grækerne. Med tiden udviklede det sig til, at man havde et stykke stof indenunder og et stykke stof udenpå. Det kunne ses i middelalderen, hvor denne type underbukser vandt indpas i den mere velhavende del af befolkningen - så behøvede de ikke at udskifte deres bukser så ofte.

Det rigtig store gennembrud blev det såkaldte “codpiece”:

 

underbuks-wagner-herre-historie

 

Her ses Henry den VIII med to stykker klæder langs med benene og en codpiece, der dækker kønsorganet. Det gjorde det praktisk for manden at urinere. Han behøvede bare at løfte op - og så var det klaret. Denne trend forsvandt dog i løbet af 1500-tallet.

 

Boxershorts blev skabt til boksere

Efter de tidligere forsøg på at skabe et par underbukser har underbukserne haft mange forskellige former, men det var først i mellemkrigstiden og 1920’erne, at Everlast begyndte at putte et elastisk bånd oppe på toppen af underbukserne, så de bedste boksere havde det mere behageligt, når de boksede. Deraf navnet på de klassiske “boxer shorts”.

 

Briefs blev poplære under anden verdenskrig

Senere i 1934 kom Arthur Kneibler i besiddelse af et billede med en mand, der bar et par briefs:

 

underbuks-wagner-herre-story-historie

 

Det næste år begyndte han at sælge dem. På trods af det dårlige vejr fik han udsolgt på første dag, og omkring 1940 var briefs og boxershorts de to typer af underbukser flest mænd gik klædt med.

 

Moderne brands kommer til i 1970’erne

Modehuse som Calvin Klein gjorde underbukser til en åbenlys modeting. De fleste ville gerne eje et par underbukser fra f.eks. Calvin Klein og underbukserne fik også mange varierede mønstrer, designs, figurer og farver såsom smiley, pengesedler etc.

 

Alan Greenspan udråbte i 2008 underbukserne til at være en indikator for økonomisk fremgang i USA. Jo bedre det gik for økonomien, desto bedre var salget af underbukser til mænd. Mange mennesker havde ikke meget tilovers for denne udtalelse. Tallene efterfølgende viste dog, at der blev solgt betydeligt færre underbukser under den finansielle krise.

 

Nok historie - nu skal vi se på, hvilke overvejelse du skal gøre dig, når du køber underbukser i dag.

 

Tre overvejelser når du skal købe underbukser

 

Fokusér især på disse tre punkter, når du køber underbukser

  • Sidder underbukserne godt på min krop?
  • Er materialet både behageligt og slidstærkt?
  • Hvilke farver, mønstrer samt andre konkrete detaljer på underbukserne er vigtige for dig?

 

Følger du disse tre overvejelser, så finder du et par underbukser, som du kan være tilfreds med og som gør sig godt på dig de næste mange år. Der er således rigtig mange penge at spare ved at købe de rigtige underbukser til dig.

 

Nu kommer spøgsmålet så:

 

Hvilke underbukser findes der egentlig i dag?

 

Hvilke underbukser findes der?

 

Vi har inddelt de mest populære underbukser i fire kategorier:

 

  • Boxershorts
  • Briefs
  • Boxerbriefs
  • Kompressions boxerbriefs

 

1. Par: Boxershorts

underbuks-wagner-story-herre-ternet-grå

 

De klassiske boxershorts er mere løse og giver mindre støtte end de andre underbukser. Ofte har de en elastisk talje og en knap foran. Da de er løse, er benene åbne med en lille syning nederst.

De er gode til at have på sammen med et par løse bukser, eller når du skal sove.

 

Fordele:

  • Løse og luftige
  • Lavet af absorberende bomuld
  • Holder i lang tid

 

Imod:

  • Har en tendens til at samle sig indenunder bukserne
  • Der er for meget stof til at have på sammen med skinny jeans
  • De støtter ikke nok til fysisk aktivitet
  • Den elastiske talje kan blive ubehagelig, fordi den ikke er dækket med bomuld.

 

2. Par: Briefs

 

herre-wagner-stories-underbuks-sort

 

Briefs er genkendelige på deres elastiske bånd, ingen ben og mindre størrelse. De skaber en y-formet front foran, hvor de dækker fra toppen ned til forlåret, mens de formår at dække hele bagdelen. Briefs giver eminent støtte og har sværere ved at kravle op af benet end de klassiske boxershorts.

De er perfekte, hvis du skal have stramme bukser på eller til manden, der arbejder ved et skrivebord hele dagen - de skaber nemlig en naturlig fleksibilitet mellem benet og overkroppen.


Fordele:

  • Ideelle til (skinny) jeans
  • Perfekt hvis du sidder meget ned
  • Materialet glider ikke op af benet
  • Gør dine ben længere

 

Ulemper:

  • Gammeldags look
  • Kan forstørre bredere og større former hos folk

 

3. Par: Boxerbriefs

 

herre-underbuks-wagner-story-hvid

 

Boxerbriefs er, som navnet antyder, en blanding af de to foregående typer af underbukser. Deres snit er ligesom de klassiske boxershorts, mens deres gode støtte kommer fra de mindre briefs. Ligesom briefs beholder boxerbriefs deres fit stortset hele dagen. De er gode til fysisk aktivitet og ser godt ud på typen, der måske ikke er i den bedste form.

 

Fordele:

  • Forener de gode kvaliteter fra de klassiske boxershorts og briefs
  • Fungerer sammen med alle typer af bukser
  • Særligt gode til fysisk aktivitet - især kompressions modellen

 

Ulemper:

  • Dårligere end briefs til at sidde længere tid ned med - men er stadig bedre end de klassiske boxershorts

 

4. Par: Kompressions boxerbriefs

 

wagner-story-herre-underbuks-grå-sort

 

Kompressions boxerbriefs er en længere og nyere version af boxerbriefs. Den er blevet udviklet til fitness og sportsaktiviteter, fordi de er gode til at transportere sveden væk fra kroppen, og så giver de et bedre blodomløb til musklerne omkring lårene. Det gør, at musklerne ikke bliver stive eller ømme lige så hurtigt, når du f.eks. spiller fodbold eller er i fitness.

 

Hvilket materiale skal dine underbukser være lavet af?

 

Du står med underbukserne nede i butikken, men er lidt usikker på hvilket materiale, det er. Hvad er de egentlig er lavet af? Og hvilket materiale skal du så vælge dine underbukser i?

Vi har inddelt underbuksernes materialer i tre grupper:

  • Bomuld
  • Blandingsbomuld
  • Mikrofiber (Polyester, Modal, Tencel. etc.)

 

Underbukser af bomuld

Bomuld er det mest populære materiale til underbukser, fordi det absorberer godt og er åndbart. Men vær opmærksom på at kvaliteten varierer meget indenfor bomuld, både m.h.t. udseende og hvordan stoffet føles. Du kan købe utroligt billige underbukser af bomuld og utroligt dyre. Forskellen er stor på dem så udvælg nøje dine næste bomuldsunderbukser.

 

Underbukser af blandingsbomuld

De fleste underbukser er lavet af blandingsbomuld. Selvom der står 100 % bomuld behøver det ikke være det. 97 % bomuldsunderbukser kan på lovlig vis blive kaldt 100 %. Det er ofte pga. ønsket til at tilføre elastiske fibre, f.eks. i toppen af underbukserne, der giver det den betegnelse.

 

Underbukser af mikrofiber

Mikrofiber kommer fra stoffer som det syntetiske polyester og de naturlige Modal og Tencel. Både Modal og Tencel er bæredygtige fibre lavet af kvast og rester fra træer. Alle underbukser af mikrofiber lige meget stoffet føles begge blødere end bomuld og er meget lette. For dig med den gode samvittighed og grønne bevidsthed er det materialet.

Læs mere om hvordan du vasker underbukser og de forskellige materialer her.

 

Hvilken farve skal dine underbukser være?

Der findes et utal af farver og mønstre på underbukser til mænd. Den klassiske og mest populære farve indenfor underbukser er hvid. Farven afhænger i mange tilfælde af, hvilke slags bukser eller shorts du har på.

Har du bukser på, der er lavet af tykkere stoftyper f.eks. denim eller flannel, er farverne og mønstret på dine underbukser ikke synlige. Hvis du tilgengæld har lysere og lettere bukser på, kan det godt ses. Prøv således at tage nogle underbukser på, der ligger sig tæt på din hudfarve.

Har du hvide bukser på og hvide underbukser, kan man se dem, fordi din hud står i kontrast til det hvide. Prøv da et par grå eller lysegrå underbukser. Er din hud mørkere så prøv med en mørkeblå eller -grøn.

 

Sådan finder du et par kvalitets underbukser

Du skal rette dig efter to helt konkrete faktorer, når du skal finde ud af, om de underbukser, du har i hænderne, er af god kvalitet. De to er:

 

  • Komfort
  • Holdbarhed

 

Det er alfa omega i enhver situation at fokusere på lige netop disse kvalitetsfaktorer. På den måde får du mest for pengene og behøver ikke at købe mange par, som går i stykker efter kort tid. Over det lange løb kan det sagtens betale sig.

 

Komfort

Komfort er én af de vigtigste faktorer, når vi snakker om undertøj. Alene af den simple grund at vi går med det hele dagen. Materialet har derfor en stor indflydelse på komforten, men det gælder også underbuksernes snit og sømmenes placering på underbukserne. Det udvikler sig konstant mod mere komfort.

 

Holdbarhed

Holdbarhed er også en vigtig faktor. Hvis du sammenligner, hvad du får for pengene ved at købe et par billige kontra et par dyrere kvalitets underbukser, så vil du hurtigt finde ud af fordelene ved et par dyrere underbukser.

 

Der er stor forskel på de forskellige mærker af underbukser, men det er let at glemme, hvilke det var, som sad bedre end andre. Har du haft en god oplevelse, så notér det og skriv en reminder i din kalender, så du kan købe dem ind f.eks. kvartalsvis.

 

Med den rette rotation af underbukser vil du få meget mere for pengene, når du køber de dyrere underbukser. I den sidste ende vil det spare dig en hel del penge.

 

Do’s and Dont’s med underbukser

Inden vi går i gang med do’s and dont’s, så vil vi lige adressere et vigtigt spørgsmål for de fleste mænd, som er værd at have med i dette afsnit.

 

Det er 1000-kroner spørgsmålet, som de fleste undgår, men egentlig gerne vil vide:

 

Hvor ofte skal man skifte underbukser?

Du skal skifte underbukser, lige så tit som du skifter sokker. Der er ikke mere beskidt omkring dine underbukser end på resten af kroppen. Det kommer selvfølgelig an på, hvor god du er til at tørre dig efter endt toiletbesøg.

 

Do’s

  • Hav mindst 10 par underbukser i skuffen
  • Vælg underbukser der rent faktisk passer dig og din størrelse
  • Find det ene brand - der passer dig bedst
  • Skift underbukser efter du har trænet eller svedt meget
  • Vær opmærksom på stoffet og materialerne

 

Donts

  • Køb ikke underbukser der sidder for stramt
  • Flash aldrig mærket på underbukserne
  • Lad vær med at gå “commando”

 

#1 Underbukser: Boxerbriefs fra Jack's Sportswear Intl.

underbuks-story-wagner-herre-grå-par

Klassiske boxerbriefs fra Jack's Sportswear Intl. Lavet i bomuldsblend med stretch for øget komfort og bevægelighed. 2-pack med to forskellige designs.

 

#2 Underbukser: Briefs fra JBS

underbuks-wagner-story-herre-hvid-par

 

Briefs fra JBS of Denmark. Modellen er fremstillet i en behagelig blanding af økologisk bomuld og elastan, som sikrer en tæt og god pasform. Elastik med diskret logo i taljen.

 

#3 Underbukser: Boxerbriefs fra Shine

wagner-story-underbuks-sort-herre-shorts

 

Ensfarvede boxersbriefs fra Shine Original. Lækre og yderst velsiddende. Modellen er fremstillet i en behagelig blanding af bomuld og elastan, som sikrer en tæt og god pasform

#4 Underbukser: CR7 Boxerbriefs fra JBS

underbuks-herre-wagner-par-hvid-sort-story

 

JBS indgik i 2013 indgik en aftale med den portugisiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo om en serie af underbukser med to linjer, som siden er blevet udvidet til fire: Luxury, Fashion, Basic og CR7 Boys. Underbukserne er designet af New York designeren, Richard Chai, som også har designet for Marc by Marc Jacobs.

 

CR7 er derfor et mærke der både udstråler god stil, god kvalitet og godt design.

 

#5 Underbukser: Boxershorts fra JBS

wagner-story-underbuks-herre-blå-striber-shorts

Boksershorts fra JBS. Lavet i 100% bomuld. Findes i flere forskellige designs, enten med striber, tern eller ensfarvede. Lang model som sidder løst.

 

Hvor skal du købe dine underbukser henne?

Hvor og hvilke underbukser du skal købe, kommer først og fremmest an på dit budget, dit foretrækkede snit og din smag. Prøv dig frem og find dine yndlings underbukser. Køb dem og bliv ved med at gå med dem, så går du ikke helt galt i byen.

Vil du vide mere om de nyeste trends, materialer og farver inden for underbukser til mænd og hvilke producenter, der findes, så find din nærmeste Wagner herretøjsbutik her, eller tjek vores udvalg af underbukser ud her.